Hvis vi skal pege på en af vores producenter i Napa Valley som tilbyder den suverænt bedste value, er det ubetinget Buehler. Top anmeldte vine til priser som kan være lidt svære at forstå - på den positive måde.
VALUE smagekassen fra Buehler er sammensat med følgende vine
Smagekassen indeholder følgende
- 3 flasker Buehler Russian River Chardonnay 2019
- 5 flasker Napa Valley Cabernet Sauvignon 2018 (93P af Vinous)
- 3 flasker Napa Valley Estate Cabernet Sauvignon 2018 (94P af Vinous)
- 1 flasker Papa's Knoll Cabernet Sauvignon 2018 (96P af Vinous)
Napa Valley er hjemsted for en hel del af verdens bedste vinproducenter, der investerer uanede ressourcer i løbende at forfine deres vine. Men Napa lægger også jorde til en anelse mere beskedne vinbrug, der leverer virkelig god kvalitet til yderst fornuftige priser. Og det er her Buehler har en fast plads i toppen, hvis man spørger eksempelvis Parker, Vinous og Wine Spectator. Nej, det er ikke vine, som hvert år nakker de magiske 100 points. Til gengæld koster de ofte en tiendedel og har mange af de samme træk, som de helt store vine. ”Smart Buy” har Wine Spectator omtalt Buehler som og vi kan ikke være mere enig.
Buehler Vineyards er et yderst sympatisk mindre familieforetagende, der blev grundlagt tilbage i 1971 af John og Helen Buehler. Tæt ved St. Helena fandt de et tidligere vinbrug med tilhørende marker, der havde ligget brak siden forbudstiden og satte alt ind på at banke det op igen. Det må man sige lykkedes til fulde. Ganske imponerende med tanke på at John Buehler lige var gået på pension fra hærens ingeniørkorps. Nogen spiller golf og sover længe, når de når pensionsalderen. Buehler genrejste et vinbrug.
Vinmæssigt løftede Buehler sig for alvor i starten af 80’erne, hvor Heidi Peterson Barret trådte til som winemaker. Med en fortid som ansvarlig winemaker for blandt andre Screaming Eagle kom hun med et helt andet know-how og grundlagde stedets tilgang, som handler meget om helt simple metoder og så lidt indgriben som muligt.
Siden 1993 har David Cronin været Buehlers winemaker – hentet fra Joseph Phelps, hvilket ikke er det værste sted man kan komme i tanke om. Croni arbejder primært med Cabernet Sauvignon – både enkeltmark og blend – men man skal bestemt ikke undervurdere hverken Zinfandel eller Chardonnay fra Buehler. Det er alle vine, som rammer manges smag og har noget vidunderligt no bullshit over sig. Det er bare rigtig god vin til en rigtig god pris, hvilket var en væsentlig del af idéen, da det hele startede i 1971.