Winemaker Cory Empting og hans team sætter ekstraordinært høje krav til den frugt, der får æren af at indgå i BOND-vinene. Det betyder samtidig, at der er alle muligheder for at skabe en andenvin af høj klasse. Og det er lige hvad Matriarch er – en andenvin mange producenter ville give deres højre arm for at have som deres spydspids.
I Matriarch får du en rigtigt god introduktion til, hvad BOND overordnet handler om. Terroiret på bjergskråningerne, den mørke frugt, det aromatiske, intensiteten, balancen … og ikke mindst elegancen. Og det gode er også, at den er hurtigere drikkeklar end broderparten af BOND-vinene, som godt lige må få en håndfuld år på flaske.
Det er ikke overraskende en mørk vin, der dufter ganske fantastisk af mørkerøde kirsebær, blommer, lavendler, læder, kanel og anstrøg af mint. Smagen kommer med frugten fra duften plus især espresso, hvid chokolade, lakrids og let røg mod slutningen, som du skal sætte lidt tid af til. Førstevinen blandt verdens andenvine?
The five separate single vineyards that Bill Harlan has under long-term contract continue to perform at first growth quality levels. They generate between 500 and 600 cases of these single-vineyard wines that all represent distinctive and separate micro-climates of Napa Valley. The culled out barrels that don’t make the cut are blended together for a wine called Matriarch, which in itself is a terrific offering. Last year I touted the brilliance and drama of the 2012s, which are strikingly beautiful, and the otherworldly 2013s, but now we have the fruit-forward and luscious 2014s, and although I didn’t taste them, I suspect the 2015s will reach a new qualitative pinnacle for this extraordinary visionary project of Bill Harlan and his winemaking team, led by Bob Levy.
Manden bag BOND er ingen ringere end Bill Harlan – en af de helt store kanoner i Napa Valley og skaberen af berømte Harlan Estate. Harlan er en mand med visioner og hans første inden for vin var at skabe et 1. cru winery i Napa Valley.
Derfor grundlagde han i 1984 Harlan Estate, men helt frem til 1990 solgte han ikke sin vin kommercielt. Tiden frem til 1990 brugte han sammen med sit team på at optimere hver en detalje. Og for at blive endnu bedre købte han Merryvale Vineyards - også i Napa. Her var hans tro følgesvend, wine growing director Bill Levy, med på holdet og det var under arbejdet med Merryvale, at de to fostrede en ny vision, som blev til BOND-vinene, efter de havde solgt Merryvale igen.
Tanken var at skabe en serie af rene enkeltmark Cabernet Sauvignon vine fra nøje udvalgte marker. Vine hvor der i bedste Harlan-stil ikke var sparet på noget af nogen art. Det blev til den forrygende BOND-serie, som i dag tæller 5 fantastiske enkeltmarksvine og andenvinen Matriarch. Det er vine, som trods dét de er på ren Cabernet Sauvignon, er ganske forskellige i deres udtryk, hvilket leder tilbage til tydelige forskelle i markernes beliggenhed og jordbundsforhold.
Harlan ejer ikke vinmarkerne, men for ikke at overlade noget til tilfældighederne, er det hans hold, som totalt styrer arbejdet med dem. Og det er her, der virkelig sker en forskel. Men det tager tid. Og først efter 5-7 år er marken oppe på et niveau, hvor frugten bliver indlemmet i BOND-porteføljen.
Vinen bliver produceret på BONDs eget winery i Oakville, hvor det er winemaker Cory Empting fra Harlan Estate, der også står i spidsen her … med de vildeste resultater til følge. Det er et særsyn at en BOND-vin scorer under 95 points, hvilket er overmåde imponerende med tanke på, hvor mange vine, der trods alt er i serien.
Mængderne er yderst begrænsede, så vi jubeldanser stadig over at have fået fingre i alle BOND-vinene. Flere af dem kræver lidt længere tid på hylden, hvilket vi lige anfører under den enkelte vin. Men når de er drikkeklar … så begynder man lidt at tro på, at der faktisk er en vingud.