Bergström Silice Pinot Noir 2019

695,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 6 stk. 595,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 7040
695,00 Inkl. moms:
6 7040
695,00 Inkl. moms:
595,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød Oregon Willamette Valley Bergstrom 2019 Chehalem Mountains 75CL
97 Robert Parker
95 WineSpectator
94 Vinous

Frisk, intens og super elegant Pinot Noir fra Bergströms Silice Vineyard i Chehalem Mountains, Willamette Valley. Marken er opkaldt efter det høje indhold af kisel (silice) som er i jorden og er med til at give vinen sit særlige udtryk. Naturligvis biodynamisk dyrket, som det er tilfældet med alle Bergströms vinmarker.

Farven er dyb rubinrød med en ungdommelig lilla kant. Stik snuden i glasset og du bliver mødt med mørke kirsebær, brombær, knuste kalksten, te, roser, violer og varme krydderier. Smagen tager den mørke frugt med fra aromaen sammen med ribs, blåbær, laurbærblade, peber og asiatiske krydderier.

En smuk, blød lang finish slutter på elegant vis showet af. Den er en fest allerede nu, men har en hel del år på toppen foran sig.

Robert Parker
The 2019 Pinot Noir Silice Vineyard is generous and already very layered this vintage. The nose offers detailed cranberries, blackberries, licorice and flint. The palate is silky and has inviting savory tones streaking through the wild berry fruit. It finishes with fantastic length and detail. This was made using 100% whole clusters.

Vinens verden rummer masser af eventyr … og et af de bedste af slagsen hedder John Bergström. Han voksede op på en lille gård uden el og telefon ude på Gösta Tyndskids marker 500 km nordvest for Stockholm. Her boede han med sine forældre, bedsteforældre, to onkler og en tante … så pladsen var lidt trang. Pengene var yderst små i familien og der var ikke råd til at sende John til byen for at studere. Til Johns store held havde han en onkel og tante, der boede i Oregon og ikke havde nogle børn. De gav John mulighed for at komme til USA og gå på college … fulgt op af en lægeuddannelse og succesrig karriere som kirurg.

Efter en lang årrække i lægeverdenen følte John en stor trang til atter at dyrke jorden, som da han var barn. Han havde i midten af 1990’erne købt et stykke land i Dundee Hills i Willamette Valley. Efter noget tid besluttede han sig for at kaste sig ud i at dyrke og producere vin, selvom han havde nul erfaring inden for det game. Men sammen med sin kone Karen tog han chancen og startede Bergström Wines i 1999 … samme år som sønnen Josh kom hjem fra en en 2-årig winemaker-uddannelse i Bourgogne. Josh tog den så kun på et år og nåede derudover at skaffe sig en forlovet – Caroline - der havde en uddannelse i salg og markedsføring af vin. Han hev hende med tilbage til Oregon og så gik familien ellers all in på at få Bergström Wines til at lykkes. Det må man sige, at det gjorde.

I dag består Bergström Wines af fem vinmarker, der alle regnes blandt de absolut bedste i Willamette Valley: The Bergström Vineyard, Silice Vineyard, Winery Block, Gregory Ranch og Le Pré du Col. Bergström fokuserer primært på Pinot Noir, men producerer også to Chardonnay-vine af højeste klasse.

Josh er den daglige boss og winemaker. Han foreskriver biodynamiske metoder, med naturlig gødning baseret på druekvaset og afskårne grene fra vinstokkene, som komposteres sammen med lokalt hø og ”affald” fra et mejeri. Udbyttet er ekstrem lavt og der høstes meget sent for at få højest mulig koncentration.

Anmeldere verden over har ikke været nærige med at uddele roser til Bergström Wines. Og når man så lige et kort sekund tænker på hvor lidt erfaring familien Bergström havde, da de startede og hvor relativt kort tid siden det er … ja, så er deres vine bare endnu mere imponerende.