Bergström Hope Well Pinot Noir 2018

595,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 6 stk. 495,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 4759
595,00 Inkl. moms:
6 4759
595,00 Inkl. moms:
495,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød Oregon Willamette Valley Bergstrom 2018 Eola-Amity Hills 75CL
94 Vinous
93+ Robert Parker

Det kan man da kalde en premiere med format. Det er første gang Josh Bergström skaber denne super elegante Pinot Noir på druer fra Hope Well Vineyard, der er i hænderne på Mimi Casteel – en af de mest cool vindyrkere vi er stødt på. Vi er ude i über økologisk landbrug hvor geder, ænder, lamaer og høns bevæger sig frit i vinmarkerne, der ligger perfekt i Willamette Valley.

Marken blev beplantet så sent som i 2008, men giver allerede nu førsteklasses frugt, som Bergström giver lov til at udfolde sig frit. Og det gør han ualmindelig godt. Vinen danser på lette fjed og er allerede en fest i glasset.

Farven er lys rubinfarvet og lukker op for duften af røde kirsebær, ribs, blodappelsin, vilde blomster, urter og en antydning af røg. Smagen er frugtig og sprællevende med en perfekt rygrad af fine tanniner. Nyd den let afkølet og glæd dig til de kommende årgange. Det gør vi.

Robert Parker
Pale ruby, the 2018 Pinot Noir Hope Well has appealing broody aromas of tar, blackberries, laurel and turned earth with floral nuances. The medium-bodied palate has a firm, fresh frame of layered fruits and loads of nuance on the finish. It's lovely now but has what it takes to age well in the cellar.

Vinous
Deep, shimmering scarlet. A highly perfumed bouquet evokes red fruit preserves, incense and potpourri, along with building mineral and exotic spice accents. Juicy, appealingly sweet and concentrated on the palate, offering intense raspberry, cherry liqueur and spicecake flavors that become livelier with air. Delivers solid punch but comes off graceful, especially for the vintage, showing no rough edges on the very long, floral-driven finish.

Vinens verden rummer masser af eventyr … og et af de bedste af slagsen hedder John Bergström. Han voksede op på en lille gård uden el og telefon ude på Gösta Tyndskids marker 500 km nordvest for Stockholm. Her boede han med sine forældre, bedsteforældre, to onkler og en tante … så pladsen var lidt trang. Pengene var yderst små i familien og der var ikke råd til at sende John til byen for at studere. Til Johns store held havde han en onkel og tante, der boede i Oregon og ikke havde nogle børn. De gav John mulighed for at komme til USA og gå på college … fulgt op af en lægeuddannelse og succesrig karriere som kirurg.

Efter en lang årrække i lægeverdenen følte John en stor trang til atter at dyrke jorden, som da han var barn. Han havde i midten af 1990’erne købt et stykke land i Dundee Hills i Willamette Valley. Efter noget tid besluttede han sig for at kaste sig ud i at dyrke og producere vin, selvom han havde nul erfaring inden for det game. Men sammen med sin kone Karen tog han chancen og startede Bergström Wines i 1999 … samme år som sønnen Josh kom hjem fra en en 2-årig winemaker-uddannelse i Bourgogne. Josh tog den så kun på et år og nåede derudover at skaffe sig en forlovet – Caroline - der havde en uddannelse i salg og markedsføring af vin. Han hev hende med tilbage til Oregon og så gik familien ellers all in på at få Bergström Wines til at lykkes. Det må man sige, at det gjorde.

I dag består Bergström Wines af fem vinmarker, der alle regnes blandt de absolut bedste i Willamette Valley: The Bergström Vineyard, Silice Vineyard, Winery Block, Gregory Ranch og Le Pré du Col. Bergström fokuserer primært på Pinot Noir, men producerer også to Chardonnay-vine af højeste klasse.

Josh er den daglige boss og winemaker. Han foreskriver biodynamiske metoder, med naturlig gødning baseret på druekvaset og afskårne grene fra vinstokkene, som komposteres sammen med lokalt hø og ”affald” fra et mejeri. Udbyttet er ekstrem lavt og der høstes meget sent for at få højest mulig koncentration.

Anmeldere verden over har ikke været nærige med at uddele roser til Bergström Wines. Og når man så lige et kort sekund tænker på hvor lidt erfaring familien Bergström havde, da de startede og hvor relativt kort tid siden det er … ja, så er deres vine bare endnu mere imponerende.