Au Bon Climat Pinot Gris/Pinot Blanc 2015 0,75

199,00 før pris Inkl. moms Fra 159,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb afVarenrStk pris
12311
199,00 Inkl. moms:
122311
199,00 Inkl. moms:
159,00 Inkl. moms:

Au Bon Climat startede med at blande Pinot Gris og Pinot Blanc tilbage i 1997. Blandingsforholdet skifter fra år til år … her i 2015 er det 60% Pinot Gris og 40% Pinot Blanc. Begge druer kommer fra den fremragende Bien Nacido vinmark i Santa Maria Valley og siden 2009 er der blevet suppleret med Pinot Gris fra El Camino Vineyard og Sierra Madre Vineyard.  

Pinot Gris er den første druesort, der bliver høstet hvert år – som regel i sidste uge af august. På det tidspunkt er sukkeret lavt og syren høj, hvilket giver vinen friskhed og energi … hvor Pinot Blanc kommer med mineralitet og dybde.

Vinen er forfriskende tør med en fantastisk aroma af gule æbler, hvid pære, citron og æbleblomst. I munden dukker mere frisk citrus og lime frem sammen med vanilje og peanut. Vil eksempelvis være en yderst værdig partner til skaldyr eller fjerkræ såsom kalkun eller and.

Jim Clendenen er manden bag Au Bon Climat i Santa Barbara County og en af de store Pinot Noir-pionerer i Californien. Inden han som ung skulle i gang med jura-studier tog han et sabbat-år, hvilket bragte ham til Bourgogne og Champagne. Der endte planerne om at læse jura … udkonkurreret af arbejdet i vinmarker og i vinkældre.

Hjemme i Californien arbejdede han som assistant winemaker hos Zaca Mesa Winery i tre år, inden han i 1982 besluttede sig for at tage skridtet og etablere egen vingård sammen med Adam Tolmach. Vinene skulle afspejle Bourgogne og Au Bon Climat fokuserede derfor primært på Pinot Noir og Chardonnay … hvilket stadig er tilfældet i dag.

I 1990 forlod Adam Tolmach dog Au Bon Climat, men det stoppede ikke Jim Clendenen. Han producerer i dag mere end 50.000 kasser vin om året og er gennem tiden blevet hyldet og fremhævet af alle verdens førende vinmagasiner.

Druerne til vinene kommer dels fra Jim Clendenens egen mark Le Bon Climat og fra nogle af de mest sagnomspundne vinmarker i Santa Barbara County – eksempelvis Bien Nacido i Santa Maria Valley plus Sanford & Benedict i Santa Rita Hills.

I år 2000 introducerede Jim Clendenen et nyt tiltag under navnet The Clendenen Family Vineyards. Her eksperimenteres der blandt andet med mindre kendte druesorter, hvilket der kommer nogle anderledes og ganske interessante vine ud af.

Ifølge Jim Clendenen har der aldrig været så megen fantastisk vin i verden som nu … og aldrig har så meget jævn standardvin fået prædikatet fantastisk. Efter at have smagt Clendenens vine gennem flere år, må vi bare sige, at der i hvert fald ikke er vine på det jævne, han skruer sammen. Det er vine med klasse, charme og know-how tilsat noget jordnært, californisk vi-gør-det-sgu-bare.