Au Bon Climat Nuits Blanches-au Bouge Chardonnay "On that Road Again" 2013 0,75

379,00 pris ved 1. stk Inkl. moms pris fra 299,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 2839
379,00 Inkl. moms:
6 2839
379,00 Inkl. moms:
339,00 Inkl. moms:
12 2839
379,00 Inkl. moms:
299,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Volume
USA Hvid California Central Coast Au Bon Climat 2013 750
94 Galloni
92 Robert Parker
92 Wine Spectator

Au Bon Climat startede med at producere Nuits-Blanches i 1996, da Jim Clendenen ville vise det nærmest magiske niveau, som Chardonnay-druerne fra Bien Nacido Vineyard besidder. Derfor kommer hele 90% af druerne fra netop denne mark og de sidste 10% fra Jim Clendenens egen mark Le Bon Climat.

Druerne bliver plukket senere og er længere tid på fad end normalt og derfor er Nuits-Blanches stil kraftigere end de andre Chardonnay-vine fra Au Bon Climat. Den fyldigere stil går dog ikke udover balancen i vinen, som fremstår yderst harmonisk.

Op fra glasset stiger popcorn med smeltet smør … ledsaget af abrikos, lavendel, pink grapefrugt, honningmelon, orangeskal, vanilje og peanuts. Smagen bevæger sig over i grønne æbler, lime, citroner, crème brûlée, nellike og en krydret antydning af kamfer.

Druerne fra Bien Nacido Vineyard kan bare noget ekstra … især i hænderne på de store vintroldmænd.

Vinous 94P
The 2013 Chardonnay Nuits-Blanches au Bouge is lifted, gracious and super-polished, with a level of translucence that gives the wine its airy, weightless personality. Lemon confit, white flowers, graphite, mint, French and lightly buttered notes grace the mid-weight, supple finish. The new oak still needs time to integrate, but this is nevertheless a stellar wine. With time in the glass, the wine gains creaminess and texture yet retains its delicate, refined personality. The 2013 is a blend of fruit from Bien Nacido and Le Bon Climat.

Robert Parker 92P
Another terrific wine is the 2013 Chardonnay Nuits-Blanches Au Bouge On That Road Again, which comes from the Le Bon Climate and Bien Nacido Vineyards. Like the Sanford & Benedict release, it was completely barrel-fermented and spent 18 months in new French oak. Notes of buttered apples, brioche, rising bread and white flowers all emerge from this medium-bodied, rich, textured, yet always fresh and lively effort that has tons of charm today. There’s real texture and depth, and it too will keep for a decade.

Jim Clendenen er manden bag Au Bon Climat i Santa Barbara County og en af de store Pinot Noir-pionerer i Californien. Inden han som ung skulle i gang med jura-studier tog han et sabbat-år, hvilket bragte ham til Bourgogne og Champagne. Der endte planerne om at læse jura … udkonkurreret af arbejdet i vinmarker og i vinkældre.

Hjemme i Californien arbejdede han som assistant winemaker hos Zaca Mesa Winery i tre år, inden han i 1982 besluttede sig for at tage skridtet og etablere egen vingård sammen med Adam Tolmach. Vinene skulle afspejle Bourgogne og Au Bon Climat fokuserede derfor primært på Pinot Noir og Chardonnay … hvilket stadig er tilfældet i dag.

I 1990 forlod Adam Tolmach dog Au Bon Climat, men det stoppede ikke Jim Clendenen. Han producerer i dag mere end 50.000 kasser vin om året og er gennem tiden blevet hyldet og fremhævet af alle verdens førende vinmagasiner.

Druerne til vinene kommer dels fra Jim Clendenens egen mark Le Bon Climat og fra nogle af de mest sagnomspundne vinmarker i Santa Barbara County – eksempelvis Bien Nacido i Santa Maria Valley plus Sanford & Benedict i Santa Rita Hills.

I år 2000 introducerede Jim Clendenen et nyt tiltag under navnet The Clendenen Family Vineyards. Her eksperimenteres der blandt andet med mindre kendte druesorter, hvilket der kommer nogle anderledes og ganske interessante vine ud af.

Ifølge Jim Clendenen har der aldrig været så megen fantastisk vin i verden som nu … og aldrig har så meget jævn standardvin fået prædikatet fantastisk. Efter at have smagt Clendenens vine gennem flere år, må vi bare sige, at der i hvert fald ikke er vine på det jævne, han skruer sammen. Det er vine med klasse, charme og know-how tilsat noget jordnært, californisk vi-gør-det-sgu-bare.