Au Bon Climat Clendenen Family Vineyards Nebbiolo “Bricco Buon Natale” 2011

349,00 pris ved 1. stk Inkl. moms pris fra 299,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 4686
349,00 Inkl. moms:
6 4686
349,00 Inkl. moms:
299,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Volume
USA Rød California Central Coast Au Bon Climat 2011 750
90 CellarTracker

Nebbiolo fra Californien? Normalt er de røde vine herfra jo mørke, koncentrerede sager på Cabernet Sauvignon, Syrah eller Pinot Noir. Men typisk for Jim Clendenen skulle der prøves noget nyt. Så i 1994 fik han plantet de første Nebbiolo-stokke på Bien Nacido vinmarken … nærmere bestemt de to bedste kloner Lampia og Michet.

Udbyttet er lavt og vinen skal have ekstraordinær lang tid – både på træ og i flaske – for at samle sig perfekt. Derfor har denne vin ligget fem år på 500 liter store ungarnske egetræstønder og et år på flaske, før den blev frigivet.

Duften er ganske enkelt fantastisk … mørke kirsebær, tjære, sandeltræ, tranebær, orangeskal, kaffe, mælkebøtte og hints af eg. I munden fremstår vinen frisk og silkeblød med hindbær, blomme, jordbær, kvæder og peber, som de mest dominerende noter.     

En anderledes og yderst interessant vin, som man må kalde for en udebanesejr af de større.

Jim Clendenen er manden bag Au Bon Climat i Santa Barbara County og en af de store Pinot Noir-pionerer i Californien. Inden han som ung skulle i gang med jura-studier tog han et sabbat-år, hvilket bragte ham til Bourgogne og Champagne. Der endte planerne om at læse jura … udkonkurreret af arbejdet i vinmarker og i vinkældre.

Hjemme i Californien arbejdede han som assistant winemaker hos Zaca Mesa Winery i tre år, inden han i 1982 besluttede sig for at tage skridtet og etablere egen vingård sammen med Adam Tolmach. Vinene skulle afspejle Bourgogne og Au Bon Climat fokuserede derfor primært på Pinot Noir og Chardonnay … hvilket stadig er tilfældet i dag.

I 1990 forlod Adam Tolmach dog Au Bon Climat, men det stoppede ikke Jim Clendenen. Han producerer i dag mere end 50.000 kasser vin om året og er gennem tiden blevet hyldet og fremhævet af alle verdens førende vinmagasiner.

Druerne til vinene kommer dels fra Jim Clendenens egen mark Le Bon Climat og fra nogle af de mest sagnomspundne vinmarker i Santa Barbara County – eksempelvis Bien Nacido i Santa Maria Valley plus Sanford & Benedict i Santa Rita Hills.

I år 2000 introducerede Jim Clendenen et nyt tiltag under navnet The Clendenen Family Vineyards. Her eksperimenteres der blandt andet med mindre kendte druesorter, hvilket der kommer nogle anderledes og ganske interessante vine ud af.

Ifølge Jim Clendenen har der aldrig været så megen fantastisk vin i verden som nu … og aldrig har så meget jævn standardvin fået prædikatet fantastisk. Efter at have smagt Clendenens vine gennem flere år, må vi bare sige, at der i hvert fald ikke er vine på det jævne, han skruer sammen. Det er vine med klasse, charme og know-how tilsat noget jordnært, californisk vi-gør-det-sgu-bare.