Au Bon Climat Clendenen Family Vineyards Mondeuse Rose 2016 0,75

189,00 pris ved 1. stk Inkl. moms pris fra 79,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 2812
189,00 Inkl. moms:
6 2812
189,00 Inkl. moms:
99,00 Inkl. moms:
12 2812
189,00 Inkl. moms:
79,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rosé California Central Coast Au Bon Climat 2016 Santa Barbara County 750

En blændende rosé fra Jim Clendenens sideprojekt Clendenen Family Vineyards, hvor der blandt eksperimenteres med lidt mere ukendte druer. En af dem er Mondeuse, som oprindeligt kommer fra franske Savoie tæt på den schweiziske grænse. Her giver druen saftige, røde vine med et klart præg af peber … karakteristika som gør den yderst velegnet til rosé … især når den dyrkes i den noget køligere Santa Maria Valley.

Mondeuse-druerne til denne rosé er dyrket på Bien Nacido Vineyard, som af mange regnes for den bedste mark i Central Coast. Glæd dig til delikate aromaer af især modne, vilde jordbær, mandariner og vandmelon. Jordbær finder du også i smagen sammen med hindbær, citrus og lækre noter af flint, som ellers ikke har for vane at optræde i rosé.

Hvad den går bedst til? Jim Clendenen siger en solbeskinnet eftermiddag. Vi har hørt dummere forslag.

Jim Clendenen er manden bag Au Bon Climat i Santa Barbara County og en af de store Pinot Noir-pionerer i Californien. Inden han som ung skulle i gang med jura-studier tog han et sabbat-år, hvilket bragte ham til Bourgogne og Champagne. Der endte planerne om at læse jura … udkonkurreret af arbejdet i vinmarker og i vinkældre.

Hjemme i Californien arbejdede han som assistant winemaker hos Zaca Mesa Winery i tre år, inden han i 1982 besluttede sig for at tage skridtet og etablere egen vingård sammen med Adam Tolmach. Vinene skulle afspejle Bourgogne og Au Bon Climat fokuserede derfor primært på Pinot Noir og Chardonnay … hvilket stadig er tilfældet i dag.

I 1990 forlod Adam Tolmach dog Au Bon Climat, men det stoppede ikke Jim Clendenen. Han producerer i dag mere end 50.000 kasser vin om året og er gennem tiden blevet hyldet og fremhævet af alle verdens førende vinmagasiner.

Druerne til vinene kommer dels fra Jim Clendenens egen mark Le Bon Climat og fra nogle af de mest sagnomspundne vinmarker i Santa Barbara County – eksempelvis Bien Nacido i Santa Maria Valley plus Sanford & Benedict i Santa Rita Hills.

I år 2000 introducerede Jim Clendenen et nyt tiltag under navnet The Clendenen Family Vineyards. Her eksperimenteres der blandt andet med mindre kendte druesorter, hvilket der kommer nogle anderledes og ganske interessante vine ud af.

Ifølge Jim Clendenen har der aldrig været så megen fantastisk vin i verden som nu … og aldrig har så meget jævn standardvin fået prædikatet fantastisk. Efter at have smagt Clendenens vine gennem flere år, må vi bare sige, at der i hvert fald ikke er vine på det jævne, han skruer sammen. Det er vine med klasse, charme og know-how tilsat noget jordnært, californisk vi-gør-det-sgu-bare.