Au Bon Climat Chardonnay Santa Barbara 2018 37,5CL

125,00 pris ved 1. stk Inkl. moms pris fra 100,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 4685
125,00 Inkl. moms:
12 4685
125,00 Inkl. moms:
100,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Volume
USA Hvid California Central Coast Au Bon Climat 2018 375

En af den slags vine hvor man lige er nødt til at have et glas mere. Mega charmerende chardonnay med druer fra fire af de bedste marker i Santa Barbara County - Bien Nacido, Sierra Madre, Los Alamos og Rancho Vinedo. Alle druer kommer fra stokke, der har flere end 25 år på bagen, hvilket er meget på de kanter. Resultatet udebliver da heller ikke.
Op fra glasset svæver bagte pærer, hvid fersken, citron, friske hasselnødder, vanilje og strejf af flint. I munden toner ananas, citrus, vanilje, banan og ristede peberkorn frem sammen med diskrete noter af mild lakrids.

Nyd den nu eller vent et par år og endnu flere toner vil dukke frem. Sådan har det i hvert fald været i alle de andre 34 år, hvor Au Bon Climat har produceret den her smækre sag.

Jim Clendenen er manden bag Au Bon Climat i Santa Barbara County og en af de store Pinot Noir-pionerer i Californien. Inden han som ung skulle i gang med jura-studier tog han et sabbat-år, hvilket bragte ham til Bourgogne og Champagne. Der endte planerne om at læse jura … udkonkurreret af arbejdet i vinmarker og i vinkældre.

Hjemme i Californien arbejdede han som assistant winemaker hos Zaca Mesa Winery i tre år, inden han i 1982 besluttede sig for at tage skridtet og etablere egen vingård sammen med Adam Tolmach. Vinene skulle afspejle Bourgogne og Au Bon Climat fokuserede derfor primært på Pinot Noir og Chardonnay … hvilket stadig er tilfældet i dag.

I 1990 forlod Adam Tolmach dog Au Bon Climat, men det stoppede ikke Jim Clendenen. Han producerer i dag mere end 50.000 kasser vin om året og er gennem tiden blevet hyldet og fremhævet af alle verdens førende vinmagasiner.

Druerne til vinene kommer dels fra Jim Clendenens egen mark Le Bon Climat og fra nogle af de mest sagnomspundne vinmarker i Santa Barbara County – eksempelvis Bien Nacido i Santa Maria Valley plus Sanford & Benedict i Santa Rita Hills.

I år 2000 introducerede Jim Clendenen et nyt tiltag under navnet The Clendenen Family Vineyards. Her eksperimenteres der blandt andet med mindre kendte druesorter, hvilket der kommer nogle anderledes og ganske interessante vine ud af.

Ifølge Jim Clendenen har der aldrig været så megen fantastisk vin i verden som nu … og aldrig har så meget jævn standardvin fået prædikatet fantastisk. Efter at have smagt Clendenens vine gennem flere år, må vi bare sige, at der i hvert fald ikke er vine på det jævne, han skruer sammen. Det er vine med klasse, charme og know-how tilsat noget jordnært, californisk vi-gør-det-sgu-bare.