Au Bon Climat Chardonnay Sanford & Benedict 2014 0,75

349,00 Inkl. moms Fra 279,00

Lagerstatus: På lager

92Galloni
91CellarTracker
ELLER

Sanford & Benedict var den første vinmark af virkelig topkvalitet i Santa Barbara County og blev plantet tilbage i 1971 af Richard Sanford og Michael Benedict. Jordbunden og klimaet her giver helt ideelle vækstbetingelser for Pinot Noir og Chardonnay … og vinene netop fra denne mark har et stort lagringspotentiale.

100% Chardonnay i en stor og fyldig udgave med masser af grønne æbler, pærer, citron, vanilje, hvide blomster og toner af eg i næsen.  De grønne æbler og pærerne går med over i smagen sammen med alt godt fra frugthaven, lavendel, anis og citrus. Lang, frisk finish med noter af frisk limeskal. 

Den er på toppen, nu men har masser tid tilbage på grund af Sandford & Benedicts karakteristika.

Galloni 92P
Bright yellow. High-pitched lemon, pear and mineral aromas show excellent precision and energy. Brisk citrus and orchard fruit and bitter quinine flavors put on weight with air while maintaining vivacity, picking up hints of sweet butter and honeysuckle. Blends power and elegance gracefully, finishing with outstanding length on a nervy note of lime zest.

Jim Clendenen er manden bag Au Bon Climat i Santa Barbara County og en af de store Pinot Noir-pionerer i Californien. Inden han som ung skulle i gang med jura-studier tog han et sabbat-år, hvilket bragte ham til Bourgogne og Champagne. Der endte planerne om at læse jura … udkonkurreret af arbejdet i vinmarker og i vinkældre.

Hjemme i Californien arbejdede han som assistant winemaker hos Zaca Mesa Winery i tre år, inden han i 1982 besluttede sig for at tage skridtet og etablere egen vingård sammen med Adam Tolmach. Vinene skulle afspejle Bourgogne og Au Bon Climat fokuserede derfor primært på Pinot Noir og Chardonnay … hvilket stadig er tilfældet i dag.

I 1990 forlod Adam Tolmach dog Au Bon Climat, men det stoppede ikke Jim Clendenen. Han producerer i dag mere end 50.000 kasser vin om året og er gennem tiden blevet hyldet og fremhævet af alle verdens førende vinmagasiner.

Druerne til vinene kommer dels fra Jim Clendenens egen mark Le Bon Climat og fra nogle af de mest sagnomspundne vinmarker i Santa Barbara County – eksempelvis Bien Nacido i Santa Maria Valley plus Sanford & Benedict i Santa Rita Hills.

I år 2000 introducerede Jim Clendenen et nyt tiltag under navnet The Clendenen Family Vineyards. Her eksperimenteres der blandt andet med mindre kendte druesorter, hvilket der kommer nogle anderledes og ganske interessante vine ud af.

Ifølge Jim Clendenen har der aldrig været så megen fantastisk vin i verden som nu … og aldrig har så meget jævn standardvin fået prædikatet fantastisk. Efter at have smagt Clendenens vine gennem flere år, må vi bare sige, at der i hvert fald ikke er vine på det jævne, han skruer sammen. Det er vine med klasse, charme og know-how tilsat noget jordnært, californisk vi-gør-det-sgu-bare.   

Ved køb afVarenrStk pris
11978
Inkl. moms: 349,00
61978
Inkl. moms: 349,00
Inkl. moms: 319,00
121978
Inkl. moms: 349,00
Inkl. moms: 279,00