Arnot-Roberts Clary Ranch Syrah 2021

SKU
7951
Tilbudspris 349,00 kr. v. 2 stk. 699,00 kr. v. 1 stk.
Ved køb afStk. pris (inkl. moms)
1699,00 kr.
2699,00 kr.349,00 kr.

Modig og super cool. Californisk Syrah slår ofte en voksen mand i gulvet, men Duncan Arnot og Nathan Roberts har valgt at gå en anden vej med druen. Fra Clary Ranch får de Syrah dyrket i omgivelser, der er lige på nippet til at være for kolde. Derfor vokser frugten langsomt og bliver høstet så sent som midt i november. Sukkerindholdet i druerne er også lavere end normalt, hvilket holder alkoholniveauet noget lavere end, hvad vi sædvanligvis ser. Og det er slet ikke så dumt.

Klaserne bliver presset hele og vinen modner 10 måneder på neutrale, franske egefade. Ud kommer en vin med en dyb, lilla farve og en fyldig duft skruet sammen af mørke kirsebær, brombær, boysenbær plus noter af violer, peber, kakao og tørrede krydderier. Smagen er koncentreret men i fuld balance og domineres især af mørke kirsebær, blommer, sort peber og strejf af vanilje fra fadet. 

Ifølge de to ophavsmænd er vinen skabt til at blive drukket ung, mens de andre syrah-vine ligger og modner i kælderen. Rådet er hermed givet videre.

Man kan sagtens lave fantastisk vin uden at være det mindste nyskabende. Den slags producenter er verden ganske rig på og det skal vi bestemt ikke være kede af. Men det er de færreste som skaber verdensklassevin og samtidigt har modet til at gå helt nye veje. Vælge sjældne druesorter. Lade druerne gro under forhold, de normalt ikke trives under. Gå imod strømmen og producere vine, hvor alkoholprocenten ofte ligger rundt de 12 i stedet for 14-15. Anvende en lavere andel af nye egefade. Den slags vinproducenter er uhyre sjældne. Men de to barndomskammerater Duncan Arnot og Nathan Roberts hører lige præcis hjemme i den kategori.

Begge voksede op i Napa Valley og har tidligt haft vinproduktion inde på livet. Nathan Roberts kommer fra en bødkerfamilie, der producerer egefade til de lokale vinproducenter. Og det er Nathan selv, som har bygget alle de tønder som Arnot-Roberts anvender. Duncan Arnot startede ud med vinproduktion i en tidlig alder og nåede at arbejde for blandt andre Caymus og Kongsgaard inden han i 2001 grundlagde Arnot-Roberts sammen med Nathan. 

Deres fokus har alle dage været på små produktioner af enkeltmarksvine på Pinot Noir, Cabernet Sauvignin eller Chardonnay. Men deres pionerånd og nysgerrighed har også fået dem til at kaste sig over en række druer, som er yderst sjældne på de kanter – eksempelvis Trousseau, Touriga Nacional, Ribolla Gialla, Sylvaner og Green Hungarian. Og de gør det med nogle ganske imponerende resultater til følge.

De ejer ikke marker selv, men arbejder meget tæt sammen med deres leverandører, som alle sværger til biodynamiske metoder. Ingen lidt for smarte tricks her med henblik på at maksimere udbytte. Naturen får lov til uhindret at stå for jobbet. Indstillingen går igen i selve produktionen, hvor Arnot og Roberts ofte vælger at presse klaserne hele og som regel kun anvender stål eller neutrale fade til modningen. Klaring eller filtrering hører også til sjældenhederne.

Arnot-Roberts’ stil har klart været med til at redefinere hvad Californisk vin kan. De er uden tvivl blandt de mest progressive californiske wine makers og roserne fra verdens førende vinanmeldere daler i en lind strøm ned over dem. Selv virker de meget uberørte af al anerkendelse. De vil bare lave vin, som de synes den skal være og opdage nye druer og sammensætninger. Cool med cool på, hvis du spørger os.

De producerer samlet rundt 2.000 kasser om året fordelt på ganske mange vine. Vi har været så heldige at få fingre i et ret bredt udvalg, så både du og vi kan få stillet vores nysgerrighed og udvidet vores horisont. Med andre ord har vi både deres Pinot Noir, Syrah, Cabernet Sauvignon, Chardonnay og de mere kuriøse.

Faktablad
LandUSA
Producent Arnot-Roberts
RegionCalifornia
Sub RegionNorth Coast
DistriktSonoma Coast
Årgang2021
Volume75CL
DruerSyrah
KategoriRødvin
Kollistørrelse12
KollitypeOCC

Vinous
The 2021 Syrah Clary Ranch captures all the coastal, cool-climate savoriness of the Petaluma Gap. Game, scorched earth, tobacco and black pepper are all woven into a core of dark red-fleshed fruit. Huge tannins, a combination of site and a vintage with low juice yields wrap it all together. This dense, concentrated Syrah needs a few years in bottle, although it is already stunning in its beauty.